onsdag den 3. juni 2015

Sommersalat

Kære læsere,

Efter en dejlig weekend i jylland med masser af eksamens læsning, kommer der en opskrift på bloggen igen. Jeg vil dele en lækker salatopskrift med jer, som er inspireret af min kære moster. Den er frisk og perfekt til grillmaden! I dag spiste jeg resterne og en sandwich. God fornøjelse. 

Sommersalat 2 personer:
½ pakke babysalat
1 kvart vandmelon
1 rød peberfrugt
½ pakke feta
1 håndfuld græskarkerner
Salt og peber

Skyld grøntsagerne. Hæld babysalaten i en stor skål. Skær vandmelonen, peberfrugten og fetaen ud i må stykker og tilsæt i skålen. Tilføj græskarkerne og salt og peber efter smag. Bland det hele godt sammen og server.

Velbekomme! 

mandag den 18. maj 2015

Gullash

Kære læsere,

Det er længe siden. Jeg må være ærlig, at sige, at jeg har været enormt koncentreret om mit semesterprojekt det sidste stykke tid. Jeg glæder mig, til at kunne aflevere det. Det har været endnu en spændende dog hård proces. 

I dagens anledning, vil jeg dele en opskrift på gullash med jer. Den endte med at blive rigtig smagfyldt og lækker. Jeg har i retten brugt kyllingpølse i stedet for kød stykker, fordi vores kød var blevet dårligt. Jeg er dog sikker på, at den smager lige så godt med almindelig oksekødstykker. God fornøjelse. 

Gullash 2 personer:
1 Pakke oksekødstykker
1 Pakke bacon
2 Spsk. smør
2 Spsk. olivenolie
1 stort løg
2 hvidløgsfed
1 Porrer
3 Store gulerødder
2 Spsk. paprika
½ Cremefine
1 dl. vand eller fond. 
Salt & peber

Varm en gryde med olivenolien og smøret i. Brun kødet og baconen af i gryden. Tilsæt løget, hvidløgsfedene og cremefinen. Rør godt rundt. Snit porreren og gulerødderne i grove tern og tilsæt dem i gryden. Krydres med paprikaen, salt og peber. Hæld til sidst vandet eller fonden i og lad det simre ved lavt blus i ca. 45 minutter.

Server med en klat skyr, lidt dild. Lækkert og nemt. 
Velbekomme!

onsdag den 6. maj 2015

10 grunde til at jeg ikke spiser 100 % LCHF

Nogen har nok bemærket at jeg skifter meget mellem om mine opskrifter er fyldt med protein, kulhydrater, fedt, gluten og så videre. Det er de fordi at jeg ikke spiser på en bestemt måde. Jeg kunne sikkert hvis jeg ville, men eftersom det ville betyde en ændring i min fødevareopfattelser, har jeg ikke lyst til det. 
Derfor spiser jeg varieret og efter hvad jeg føler min krop har brug for. LCHF er den 'spisemåde' jeg er mest fascineret af, men den har stadig nogle aspekter, som jeg ikke forstår. Håber i tager det med et smil. Her er mine 10 grunde, til at jeg ikke spiser 100 % LCHF. 

1. Brød
Hvorfor skulle jeg lade vær med at spise brød? Hvem kan seriøst sige nej til en varm croissant eller hjemmebagte boller, fordi de ikke har lyst? 

2. Fløde
Jeg har det fint med fedt, men behøver jeg at hælde fløde i al min mad?

3. Æg
Er det bare mig der er træt af at spise æg?

4. Italiensk pizza
Jeg er ligeglad med hvor mange kalorier der er i, blomkålspizza er bare ikke det samme!

5. Fedtkanter
På trods af at jeg har det fint med fedt, nægter jeg at spise fedtkanter på kødet.

6. Frugt
Jeg elsker frugt og spiser flere stykker om dagen. Hvorfor skal det gøres til en ond kilde pga. frugtsukker? Jeg forstår det ikke.

7. Slik & chips
Der skal være plads til usundt i kosten. Mørk chokolade og mandler er altså ikke nok.

8. Pasta
Noget så simpelt som 'spaghetti carbonara' vil jeg aldrig undvære. 

9. Kulhydrater generelt
Jeg har altså brug for kulhydrater, især når jeg skal løbe langt. Har prøvet uden, vær glad for du ikke mødte mig på turen. 

10. Pepsi Max
Som om der ikke er tilsætningsstoffer i alt muligt andet. Jeg overlever nok.

Hav en dejlig aften.

Billedet er lånt fra google.

mandag den 4. maj 2015

Æggewrap

Jeg er nok en af de få personer, som ikke ser surt på mandage. Weekenderne er selvfølgelig dejlige, når man har fri, men jeg ser altid en ny uge, som en start på nye muligheder og oplevelser. Jeg elsker når jeg har klaret ugens første træning og brugt tid på at forberede lækker mad. Det giver en god start på ugen. 
I dag havde jeg en æggewrap med i min madpakke, som er en nem og lækker ret. Det var en rest fra min kæreste og jegs frokost i weekenden. Du kan putte lige de ingredienser i som du kan lide, hvilket gør retten meget alsidig. God fornøjelse.

Æggewrap 1 portion:
2 æg
2 spsk. hytteost
2 spsk boghvedemel
Salt & Peber efter smag

Blend alle ingredienser sammen og opvarm en pande med olie i. Hæld massen på panden og steg wrappen på begge sider i ca. 2 min. Tag af panden og smør wrappen med f.eks. humus og læg grøntsagsstænger og pålæg i siden. Rul den i stanniol. Ready to go! 

Velbekomme!

lørdag den 2. maj 2015

Indkøbsliste uge 19 + madplan

Godeftermiddag!
Puha, jeg føler at tiden går stærkt i øjeblikket. Om under en måned skal vi aflevere vores semesterprojekt, og snart er 2. semester slut. Tænk at det første år af mit studie er gået. Jeg elsker virkelig mit studie! Især fordi at jeg har tid, til at prioritere mine fritidsinteresser som træning, mad og bloggen. Det er skønt. I den forbindelse kommer der endnu en gang ugens indkøbsliste og madplan. 

Husk at følge mig på Instagram, hvor der er daglige opdateringer 'Madhubben'. God fornøjelse.

Madplan
Mandag: Kyllinglår svøbt i bacon med salat
Tirsdag: Burgernight - tjek min opskrift på hjemmelavet boller.
Onsdag: Fiskedeller med bønner & smørstegt asparges
Torsdag: Pølser med hjemmelavet kartoffelsalat
Fredag: Æggewraps med humus & grøntsagsstænger
Lørdag: 'Lørdagskylling' med vilde ris & majskolbe med kryddersmør
Søndag: Laks med hjertesalat, rucola & radiser og ristet rugbrød

Føtex
25 % på alt økologi
Stenfrie røde vindruer 12,-
Aubergine 7,-
Squash 7,-
Pebermix 3 stk. 10,-
Agurk 5,-
Økologisk mælk 7,-
Økologisk yoghurt 12,-
Feta 15,-
Pålæg 'Pålækker' 9,-
3 pakker bacon 'Tulip' 20,-
Hel kylling 35,-
3 pakker kylling(underlår, bryst eller inderfilet) 79,-
Pølser 'Steff Houlberg' 19,-
Frosne grøntsager & frugt 10,-
Bagerens rugbrød - 'bornholmerrugbrød' 20,-

Netto
Rucola 5,-
Majs 5,-
Skrabeæg 15 stk 20,-
Røget laks 300 gram 39,-
Skyr 'levevis' 22,-
Juice 'Rynkeby' 9,-
Ribena almindelig/light 17,-
Frosne bær 9,-
Knækbrød 10,-

God weekend!

torsdag den 30. april 2015

Hvedeknopper

I gamle dage havde bageren lukket på Store Bededag. Derfor bagte bageren store hvedeknopper dagen før, som befolkningen kunne varme og spise dagen efter. I dag spiser vi dem dog aften før Store bBededag. Derfor er det oplagt at dele en opskrift med jer på lækre hveder.

Hvedeknopper 8-12 stk:
50 gram smør 
1½ dl. kogende vand
1½ dl. sødmælk
1 tsk. salt
2 spsk. sukrin eller kokossukker
2 tsk. kardemomme
25 gram gær 
100 gram fuldkornsrismel
ca. 300-350 gram hvedemel

Andet:
Vand & mælk til pensling

Start med at koge vandet. Skær smørret i mindre stykker og læg det i en stor skål. Hæld det kogende vand i og bland rundt. Tilsæt nu sødmælken og rør igen. Bland saltet, sukrinen og kardemommen sammen i en lille skål og tilsæt 1 spsk af fuldkornsrismelet. Hæld krydderiblandingen i den store skål. Tilsæt nu fuldkornsrismelet og lidt ad gangen hvedemelet. Ælt dejen indtil den er smidig og ikke klistret. Lad dejen hæve i et par timer. 

Del dejen i 8-12 lige stor dele og form dem til boller. Stil bollerne med ca. 1½ cm afstand imellem og efterhæv til dobbelt størrelse. Pensel bollerne med mælk & vand og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. 

Velbekomme!

lørdag den 25. april 2015

Indkøbsliste uge 18 + madplan

Godmorgen læsere

Så er vi ramt af weekenden igen og endnu en tid til ugens indkøbsliste og madplan. Jeg har i denne uge fået overstået den første omgang eksamener, som jeg føler er gået godt. Den næste måned består af at få skrevet vores afsluttende semester projekt. Det er en rigtig spændende og hård proces, som jeg ser frem til. Derfor må vi hellere sørge for noget lækkert mad til motivationen. 

Ugens madplan:
Mandag: Tunsalat med bønner
Tirsdag:  Forårsruller med grøntsagsstænger
Onsdag: Stegt flæsk med grøntsagsblanding & danske kartofler
Torsdag: Hveder! Bag dem selv eller køb dem. Vi spiser det sammen med en masse lækre grøntsager.
Fredag: Gullasch (opskrift kommer)
Lørdag: Pølser med spidskålsalat og hjemmebagt pølsebrød(opskrift kommer)
Søndag: Torskefileter med grøntsagsstænger & ærtedip(opskrift kommer)

Kvickly:
Pærer 10,- (kun søndag)
Udvalgt pålæg 8,- (kun søndag)
Pålæg 'Pålækker' 10,-
2 pakker serranoskinke 22,-
Skyr 'Cheasy' 22,-
A38 12,-
Lurpak 12,-
4 pakker tun 30,-
25 % på 'tapaz' og konserves marked
4 poser grøntsager 45,-
Bagerens rugbrød 20,-

Lidl:
25 % på udvalgt økologi
Gullasch af ungkvæg
Torskefileter 25,-
Stegeflæsk 25,-
Kyllingbryst 450 gram 25,-
Gøl pølser 19,-
Hytteost 5,-
Lurpak smørbar 10,-
Frosne grøntsagsmix 10,-
Forårsruller 15,-
Knækbrød 'Wasa' 9,- 

Hav en dejlig weekend!